Hvorfor er jeg ked af det uden grund?

Mange mennesker oplever perioder, hvor de føler sig triste uden en tydelig årsag. Selvom det kan føles som om tristheden kommer ud af det blå, skyldes den ofte underliggende faktorer som stress, søvnmangel, hormonelle udsving, ubevidste følelsesmæssige mønstre eller en følelse af manglende mening i hverdagen.

Hvis du oplever at blive ked af det, selv når dagen egentlig har været god, kan det føles både forvirrende og frustrerende. Måske har du bygget en hverdag op, der på papiret fungerer fint – og alligevel kan tristheden pludselig dukke op og ramme som et lyn fra en klar himmel. Når man begynder at forstå de skjulte årsager til tristhed, bliver det ofte lettere at håndtere følelsen og skabe mere balance i hverdagen.

Her er 5 almindelige – men ofte oversete – grunde til, at du kan føle dig ked af det uden helt at vide hvorfor.

Årsager til tristhed uden åbenlys grund 

5 ofte skjulte årsager til at være ked af det;

1. Ubehandlede traumer og ubevidste minder
2. Stress og overbelastning af sindet
3. Hormonelle ændringer og biokemiske faktorer
4. Manglende formål eller følelsesmæssig tomhed
5. Søvnmangel og dårlig søvnkvalitet

Det er ikke de eneste grunde, men det er nogle af de hyppigste grunde, jeg har mødt i mit virke, som psykolog.
Herunder uddyber jeg grundene og kommer ind på, hvad man kan gøre for at påvirke årsagerne.

1. Ubehandlede traumer og ubevidste minder

En af de skjulte årsager til tristhed uden grund kan være tidligere oplevelser eller traumer, som du måske ikke er bevidst om. Mange mennesker bærer på ubehandlede traumer, der kan manifestere sig som tristhed, følelsesmæssig tomhed i hverdagen og konflikter i relationer, uden at de nødvendigvis forstår hvorfor. Det kan være traumer fra barndommen, relationer eller endda hændelser, der ikke umiddelbart virker relateret til den tristhed, du oplever.

Der behøver ikke at være tale om store traumer, som vold, alkoholiserede forældre eller pludselige dødsfald; vi bærer alle på mikrotraumer, der som tusindvis af dryp på en sten, har været med til at forme vores forståelse af andre og vores forestillinger om hvordan andre vil reagere på vores adfærd, hvilket påvirker vores handlinger - både bevidst og ubevidst. Mikrotraumer handler især om, at være blevet mødt anderledes end vi havde brug for, som børn: 

• Gentagen kritik i barndommen

  - fx at blive kritiseret i sin (lidt for) kreative leg eller (lidt for) højlydte glæde.

• At blive ignoreret følelsesmæssigt
  - fx at blive afledt, når man måske havde brug for trøst

• Manglende følelsesmæssig støtte
  - at få skæld ud for at ‘skabe sig’ når man var ked af det, over noget der var vigtigt for en

• Små ydmygelser i sociale sammenhænge
  - fx at blive grint af, fordi det så sødt ud, når man var vred.

• Konstant præstationspres
  - fx at få ros for tegningen i stedet for sin koncentration, altså præstations-fokuseret ros.

• Oplevelser af ikke at være god nok
  - fx at få skæld ud når man afprøvede grænser.

• Små, men vedvarende grænseoverskridelser og generelt fejlagtige ‘spejlinger’ af ens følelser
  - fx at blive mødt af en bange forælder, når man udforskede omgivelserne i tryg nysgerrighed.

Hver oplevelse er måske ikke voldsom i sig selv – men gentagelsen kan sætte sig i kroppen og psyken og i praksis betyde at man som ældre barn, teenger og voksen kæmper med:

• Lavt selvværd
  - fordi man måske ikke blev set og værdsat PRÆCIS som man var, men skulle tilpasse sig for at gøre en forælder glad.

• Indre stress eller konstant uro
  - pga et konstant behov for ydre bekræftelse af at man gør tingene rigtigt.

• Behov for løbende anerkendelse
  - fordi vi ikke føler os gode nok og fordi den ydre og præstations-fokuseret ros, er blevet vigtigere end den indre følelse af at vi gør noget, som vi selv synes er nice.

• Følelse af ikke at være god nok
  - fordi præstation forventningerne kommer til at bo i os - de internaliseres.

• Overfølsomhed over for kritik
  - fordi kritik, når vi ikke ved, hvad vi har GJORT forkert, gør at vi føler at vi ER forkerte - skyld vs skam.

• Angst for afvisning
  - fordi en afvisning opleves som kritik af os selv som person.

• Usikkerhed i relationer
  - fordi vi gerne vil ses og bekræftes, men heller ikke vil kritiseres og afvises.

• Ensomhed i forhold og relationer
  - fordi vi ikke tør vise vores sande eller hele selv.

• Svært ved at sætte grænser
  - fordi vi ikke oplever at vores grænser bliver respekteret alligevel, eller endnu værre; at de kritiseres.

• Tendens til at tilsidesætte egne behov
  - fordi andres anerkendelse eller fællesskabets forud-godkendte normer, trends og interesse er det sikre valg. 

• Undertrykkelse af ‘farlige følelser’, som skuffelse og vrede
  - hvilket kan komme til udtryk som tristhed og modløshed.

OG endeligt : UFORKLARLIG TRISTHED - fordi vi i bund og grund ikke lever vores eget liv, fordi vi lever det på ‘andres’ præmisser og at vi derfor ofte bremser os selv fra at gøre ting vi gerne vil, eller tvinger os selv til at gøre ting vi ikke ønsker, af frygt for omgivelsernes reaktion - selvom omgivelserne måske ikke giver en fuck. 

2. Stress og overbelastning af sindet

En travl hverdag kan ofte føre til, at vi ikke tager os tid til at bearbejde vores følelser. Når vi konstant er på farten, arbejder for meget eller har for mange ansvar, kan sindet blive overbelastet. Denne konstante stress kan føre til uforklarlig tristhed, hvor følelsen af at være overvældet sætter sig i kroppen og sindet, uden at du nødvendigvis kan sætte ord på årsagen.

Meget i relation til punkt 1, er mange af os gode til at køre vores skema efter ydre behov, snarere end at bygge en hverdag op efter vores egne behov. Vi anerkender sjældent, at vores indre behov er ligeværdige med de ydre. Det betyder i praksis at vi sjældent får holdt pauser gennem dagen, så vi er konstant på vej videre til næste opgave eller møde, og ikke stopper for at være i til stede i nuet, i vores krop og vores aktuelle behov. Det gælder også fysiske behov, således at vi glemmer toiletbesøg, samt at drikke, spise, strække kroppen og trække vejret rigtigt. Alt sammen forglemmelser, der stresser kroppen og sindet yderligere.

Når vi har for travlt til at mærke efter, kommer vi sjældent ud af hovedet og ned i kroppen. Vi kan have tilbøjelighed til at spekulere og ruminere, analysere og genoverveje uden nødvendigvis at nå frem til en løsning. Pauser hjælper en ud af hovedet og ned i kroppen og gør os bedre til at lytte til vores egne behov. At ruminere, eller have tankemylder, er en standardindstilling - en vane, der kan brydes ved fx at fokusere mere på at være nærværende - eller mindful. Her snakker vi ikke om meditation, men om at gøre ting aktivt, slå autopiloten fra og tage flere aktive valg. Mange opdager ikke nødvendigvis, at de er havnet i en tankestorm, men det er ofte en kilde til tristhed, fordi det er tidskrævende, drænende og fordi vi ikke får afkræftet de negative tanker eller antagelser, som ofte er involveret. Det kan være negative tanker om egen effektivitet, tidligere valg, prioriteter, sociale evner, humor, udseende etc.

Det er også grunden til at nogen kan blive ramt af tristhed efter en god oplevelse uden forklaring. Måske fordi det var ‘for meget af det gode’ og man har brugt social energi eller bare kræfter, man ikke havde - for man må jo ikke sige nej til en invitation. Eller måske går man hjem efter at have snakket og grint en hel aften, og pludselig rammes af spekulationer og tvivl om, hvorvidt man var for meget - eller for lidt? om ens humor var for grov? - eller for plat?

Pauser på helt ned til 2 minutter kan gøre en forskel i hverdagen.

3. Hormonelle ændringer og biokemiske faktorer

Hormoner spiller en væsentlig rolle i vores følelser, og hormonelle ændringer kan føre til pludselig tristhed eller humørsvingninger. Dette gælder især for menstruerende personer, der kan opleve følelsesmæssige udsving i forbindelse med menstruation, graviditet eller overgangsalder. Men også dyk i testosteronniveau, forårsager uventede følelser af tristhed og nedtrykthed.

Kroppens døgnrytme (vores cirkadiske rytme) er til dels styret af kroppens signalstoffer - og hvor menstruerende personer ofte kan opleve tydelige variationer i energi, humør og prioriteringer gennem måneden (den infradiane rytme og PMS og PMD, lader vi være et helt tema for sig selv - IYKYK), er der noget, der tyder på at bl.a. Cis-mænd oplever variationer i energi og humør i løbet af et døgn; Cis-mænds teatosteronniveau er højest om morgenen og falder gennem dagen - ud på eftermiddagen eller tidligt på aftenen kan det nå et niveau hvor det fører en følelse af træthed, irritabilitet og tristhed med sig. Det er helt naturligt, men nogen kan være mere følsomme over at ramme et bestemt niveau. Og her taler jeg ikke om Low-T ift eventuelle behov for tilskud eller “irritable male syndrome” - men tværtimod om naturlige udsving vi vores humør, som ikke nødvendigvis skal fikses, men kan tages hånd om ved at møde sig selv lidt bedre - med lidt mere egenomsorg - ift måden man indretter sin hverdag og lægger sine planer. 

4. Manglende formål eller følelsesmæssig tomhed

En anden skjult årsag til tristhed uden grund kan være en følelse af tomhed eller mangel på formål. Mange mennesker oplever perioder, hvor de føler, at de mangler en dybere mening i deres liv, selvom alt på overfladen ser godt ud. Denne følelse af "at være fanget" eller følelsesmæssig tomhed kan føre til uforklarlig tristhed, som kan være svær at forstå eller forklare.

Som nævnt tidligere er kombinationen af samfundsmæssige normer og autopilot en rigtig glæde-dræber. Vi går alle på autopilot, fordi det sparer energi, men det kan lede til mange blindgyder i hverdagen og livet, og minimerer mængden af autentiske valg, hvor vi er tro mod vores værdier og ønsker. Aktive tilvalg af jobs, interesser, venner - og familiemedlemmer (!), eller bare justeringer i måden vi interagerer med disse, har afgørende betydning for glæde i hverdagen. Selv hvis et tilvalg er meningsfuldt, kan det også være krævende. Vi investerer ofte tid, energi og mental kapacitet i aktiviteter, der bringer os tættere på noget andet - fx bestemte fag på gymnasiet, der leder til huen, eller bestemte opgaver på jobbet, der leder til lønforhøjelse eller træning, så skiferien ikke ender i skader. Dem kalder jeg ‘røde aktiviteter’ - de er ‘fornuftige’ - de kræver noget af os og vi får en ressource igen. Grønne aktiviteter derimod, er noget vi gør, alene fordi vi har lyst til at udføre dem - de kan virke dumme eller fjollede ved siden af - men det er der livsglæden bor. De røde aktiviteter er konstruktive, skaber struktur og får os frem i livet, men det er de grønne, der skal give dig energi til de røde.

Så hvis du er én af dem, der oplever tristhed efter at være lykkedes med et mål eller spørger sig selv ‘hvorfor er jeg trist, når alting kører?’, kan du overveje at kigge på din ugeplan og sortere dine planlagte gøremål i ‘røde’ og ‘grønne’ aktiviteter. Man kan godt elske sit job eller at bruge tid med sine venner (og det er både meningsfuldt og vel-investeret tid, der giver én ressourcer i form af løn og et netværk) - og alligevel have brug for ‘grønne’ aktiviteter til at finde energi til det. Løsningen er ikke en fuld grøn plade; for det er ikke sjovt at have sommerferie konstant, flere år i streg - Men en for rød plade kan lede til en sær følelse af at være drænet og en følelse af tristhed, selvom man oplever, at bruge sin tid og energi på ting man ‘vil’. Der er bare forskel på ting man har ‘lyst til’ og ting man ‘har lyst til at have lyst til’ og ikke alle har naturlige interesser - så at have noget, der interesserer én og giver glæde er en gave - uanset hvad andre så måtte tænke om at samle fossiler, kapsel-låg eller tegneseriehæfter og om at gå til kæphest, kanin-agility eller live rollespil.

Et andet niveau i de aktive til- og fravalg er det emotionelle niveau; vi kan have en tendens til at give følelserne magt ved at fokusere på dem.  Ofte så meget, at vi bliver triste over at være triste eller vrede over at være vrede - og så er vi triste^2 . Det sker fordi vores hjerne ‘googler’ følelsen, når vi fokuserer på den; så skal den nok frembringe alle de gange du har været trist eller alle de grunde du har til at være trist. du har måske hørt det formuleret som ‘dét vi vander, gror’. Tricket kan her være, ikke at lade følelsen blive hængende; at registrere den, men lade den blæse videre som en sæbeboble i vinden, i stedet for at tage tristheds-boblerne på som briller og se alt få en tone af melankolsk blå. Det kaldes detached mindfulness.

5. Søvnmangel og dårlig søvnkvalitet

Dårlig søvnkvalitet er en af de mest undervurderede årsager til tristhed og følelsesmæssig ubalance. Når vi ikke får nok søvn, eller når vores søvnkvalitet er dårlig, kan det påvirke vores humør og mentale sundhed negativt. Manglende søvn kan føre til en opbygning af følelsesmæssige problemer, som kan manifestere sig som tristhed, irritabilitet eller generel nedtrykthed.

Nogen oplever også at vågne og føle tristhed om natten eller om morgenen. Det kan selvfølgelig bare være en dårlig drøm - men det kan også handle om rod i rutinerne; den førnævnte cirkadiske rytme lægger op til at vi har faste rutiner, hvor aktiviteterne passer til vores energiniveau. En måde at understøtte den cirkadiske rytme er faste sengetider og spisetider, daglig fysisk aktivitet og alle de andre KRAM-faktorer. Men det handler også om god søvnhygiejne - her menes ikke rent sengetøj, men det ikke at tro ens hjerne er en pc, der kan klappes sammen når man skal sove. Den er snarere en rigtig gammel stationær, hvor alle faner og vinduer skal lukkes, før man kan slukke ned. Et andet billede på det er at lukke ned for verden inden sengetid; stop med at læse nyheder nogle timer før sengetid, luk ned for vennernes beskeder (problemer!) en time før sengetid - brug de sidste par timer på at gøre klar til morgendagen; tjek din kalender og få gjort klar til imorgen, pak tasken eller madpakken eller den vigtige fil - og slut  endelig dagen med en ‘grøn’ aktivitet; massage, læg puslespil, hør musik, læs et tegneseriehæfte, et blad eller en bog. Det sænker kroppens tempo og gør os mere følsomme over for de melatonin-peaks eller ‘søvnvinduer til drømmeland’ der kommer ca. hver 1,5 time og gør at vi vil få nemmere ved at sove 4-6 fulde søvn-cyklusser og vågne udhvilet. Det er i stærk kontrast til at ligge med sin mobil i sengen og prøve at få styr på det hele mens man tænker, at man burde være faldet i søvn for en time siden - for så at vågne med uro i kroppen midt om natten efter 1 eller 2 cyklusser eller 3 timer, hvor hjernen kværner videre på den sidste tanke men havde inden man besvimede af udmattelse.

Hvad kan du gøre ved det?

Opsummerende kan du ved tristhed uden synlig årsag overveje følgende

• Sørg for at tage pauser.

  -De vil hjælpe dig ud af hovedet og ned i kroppen, så du bedre mærker dine behov og spekulerer mindre.

• Praktisér detached mindfulness
  - vær ikke bange for kortere oplevelser af tristhed, det er naturligt og fortæller dig noget om din hverdag.

• Vær modig
  - lad dine omgivelser kende dine ønsker, interesser, behov og grænser.

• Find meningsfulde aktiviteter og invester tid i aktiviteter, der fylder dig med energi.
  - Dyrk dine interesser og find eventuelt inspiration i trivsels-ABC’en, de 3 C’er eller det japanske koncept ikigai.

• Skab balance i hverdagen
  - Husk også de aktive fravalg ved at øve dig i at sige nej

• Opbyg en sund søvnrytme
  – Prioriter din søvn og prøv at forbedre søvnkvaliteten ved at have gode sove-vaner og rutiner generelt.

• Søg professionel hjælp hvis de ovenstående råd er svære at gennemføre selv
  – samtaler kan hjælpe dig med at bearbejde ubehandlede traumer, ensomhed, stress eller følelsesmæssig tomhed.

Afslutning

Tristhed uden grund kan være forvirrende, men der er ofte underliggende faktorer, der bidrager til følelsen. Ved at være opmærksom på de skjulte årsager som traumer, stress, hormonelle ændringer, følelsesmæssig tomhed og søvnmangel kan du tage de første skridt mod at forstå og håndtere din tristhed. Husk, at det er helt normalt at føle sig ked af det fra tid til anden – man kan blive bedre til at registrere en følelse, uden at blive svøbt ind i den - det vigtige er at tage skridt til at forstå dine følelser, så du kan finde ro, balance og glæde igen.