Fagligt:
Før jeg blev uddannet har jeg arbejdet som rengøringassistent i en slagter, kasseekspedient i en brugs, pædagogmedhjælper i børneinstitutioner og som forskningsassistent. Jeg har lavet en del frivilligt arbejde; bl.a. været lektiehjælper og bestyrelsesmedlem i beboerråd og fagforening.

Jeg blev uddannet psykolog fra Aalborg Universitet i 2017 og havde især fokus på temaer som motivation, selvidentitet, glæde og det moderne menneskes udfordringer. Efterfølgende arbejdet ved Jobcenter Frederikshavn, hvor jeg bl.a. stod for at oprette og drive et tilbud om gratis anonyme samtaler for unge mellem 15 og 25 år. Tilbuddet eksisterer endnu, men uden mig. Derudover havde jeg coach-forløb, hvor jeg brugte min psykologfaglighed til at støtte kommunens borgere i alle aldre tættere på det liv, de ønskede for sig selv. I 2023 blev jeg autoriseret, og kunne derefter kalde mig Cand. Psych. Aut., Katrine Rosenlund Aase


Mere personligt:
Jeg er en cis-kønnet 34årig kvinde i et langvarigt hetero forhold. Jeg er aldrig blevet udredt for noget, men jeg har ofte syntes at livet er virkelig svært. Selvom jeg er opvokset i en kernefamilie, har jeg været udfordret af mit eget medfødte høretab, dødangst, et forstyrret forhold til mad, hoarding-tendenser, et massivt imposter-syndrom og internaliseret patriarkisme, der på forskellige måder har spillet en rolle i mit liv; om det så har været hverdagens gøremål, venskaber, sygdom i familien eller arbejdslivet,
så var det som om at “life just wasn’t life’ing”.

Jeg har måttet opgive jobs og mål, og sænke mine egne standarder igen og igen for ikke at vælte, og nu er jeg landet et godt sted, hvor jeg kan være glad og tilfreds, samtidig med at jeg udfordrer og bedrer mig.
Ift. min psykologfaglighed har det betydet, at jeg er nået frem til, at det vigtigste for mig, er at hjælpe andre med at gøre livet lidt lettere og lidt sjovere, uden at der nødvendigvis skal labels og diagnoser på.

Mere om mig